Hotel - Colombia - Santa Marta
Rejser til Santa Marta
Santa Marta blev grundlagt i 1523 og var den første spanske boplads i Colombia. Byen er i dag den anden ældste stadig beboede by i hele Sydamerika. Det er en dejlig afslappet by, som ligger smukt ud til vandet og har gode restauranter og et dejligt liv.
En by med mange historiske oplevelser
Besøg monumentstatuen af Rodrigo Bastidas, fyrtårnet, havnen og La Quinta de San Pedro Alejandrino, der blev bygget i 1600-tallet og er en spansk herregård mest kendt for at være dødsstedet for Simón Bolívar.
Se også Santa Marta katedralen, en kæmpe hvidkalket katedral, der blev færdiggjort i slutningen af 1700-tallet, og besøg Museo del Oro, der er et museum liggende i et kolonial palæ og har udstillinger med keramik og guld.
Slap af på gode strande
Har du lyst til at slappe lidt af, så er der masser af strande at vælge imellem. Byens egen strand er ikke fantastisk, men der er gode strande i alle retninger. Mest berømt er El Rodadero, der ligger 10 minutter væk i taxa. Ellers er der Cristal stranden, og der er flere andre gode strande at finde i områderne Bello Horizone og Pozoz Colorados.
Luftfugtigheden er høj ved kysten, men inde i Santa Marta by falder luftfugtigheden, og her er et mere behageligt klima. Vigtigst, måske, kan du også tage på en heldagsudflugt til Tayrona og tågeskovene ved Minca.
En helt speciel lokal befolkning
Santa Marta ligger omkranset af de majestætiske Sierra Nevada bjerge - de munder ud i Det Caribiske Hav, så du kan faktisk se både sne, regnskov og turkist vand, når du betragter dem. I disse bjerge findes der fire lokale befolkningsgrupper, hvoraf to grupper helt har fravalgt civilisationen, som vi kender - og ikke mindst turismen! De lever helt efter deres egne regler og egen kultur. Regeringen har givet området her tilbage til det oprindelige folk, og de almindelige love og regler, som vi andre lever under, er de således frataget, men kommer de ned til "resten af samfundet", er det de gældende regler her, de må indordne sig.
En af grupperne lever i Tayrona Nationalpark, som nu er under privat administration, men man kan som udgangspunkt ikke komme ind til deres bosteder. Til gengæld viser de sig ind imellem i parken, hvor de sælger kokosnødder og den slags. De begynder også at lære spansk, men har ellers deres eget sprog. Colombianerne kalder dem for "the fallen ones", eftersom de interagerer mere og mere med resten af samfundet og introduceres for vores materialistiske goder.