Hotel Salento Real
Hotel Salento Real er et dejligt hotel centralt i Salento i gåafstand til byens torv og masser af spisesteder. Du bliver budt velkommen af det venlige personale i receptionen, og på fællesområderne er der gjort en del ud af at indrette i hyggelig stil. Der er tydeligt hentet inspiration i boheme-miljøet, og grønne planter og blomster giver liv til rummene.
Dit hyggelige, nyrenoverede værelse er indrettet med fine farver, og du har alt, du skal bruge som wi-fi, TV og minibar. Vandet i bruseren bliver opvarmet med hjælp af solceller.
På hotellet bliver der serveret en dejlig morgenmad, så du kan tanke op til dagens mange oplevelser. Du kan også spise din aftensmad i den populære restaurant, der serverer velsmagende, traditionel mad.






