Ecuador

Bellavista (Isla Santa Cruz, Galapagos)

Gå tilbage

Rejser til Bellavista (Isla Santa Cruz, Galapagos)

Bellavista er en by på Galapagos, der ligger ud for Ecuadors vestkyst - ca. syv kilometer fra den store havneby Puerto Ayora. Da folk begyndte at få øjnene op for Galapagosøerne slog rigtig mange sig ned i Bella Vista som landmænd og begyndte at drive kvæg og anlægge plantager.

Du kan stadig se flere gårde og plantager med avocadoer, kaffe, sukkerrør, bananer og citrusfrugter rundt omkring, men nu er byen vokset sig større, og er blevet til den by på Galapagos med næstflest indbyggere. Her er masser af restauranter og hyggelige gader, og så er der selvfølgelig også smuk natur!

Små stier fører fra Bellavista op i højlandet igennem landbrugsområder og Miconiazonen med de mange Miconiabuske, der kan bliver op til fire meter høje. Fra toppen er der skøn udsigt ud over det vidunderlige bølgende bakkelandskab med døde vulkantoppe dækket af græs, der er frodigt og grønt året rundt.

Tæt på Bellavista ligger de specielle lavatuneller, der løber igennem hele øen! Tunnellerne er store nok til, at du kan gå i dem, og det er virkelig spændende at gå i mørket på den ujævne lavagrund med kun en lommelygte til at finde vej - det er næsten som at udforske et skattekammer. 

Billeder

1 ud af 7
Rejser til Ecuador
1 ud af 7
Rejser til Ecuador
1 ud af 7
Rejser til Ecuador
1 ud af 7
Rejser til Ecuador
1 ud af 7
Rejser til Ecuador
1 ud af 7
Rejser til Ecuador
1 ud af 7
Rejser til Ecuador