Ecuador

Angermeyer Waterfront Inn

Gå tilbage
#Familie
#Fusionskøkken
#Historisk hotel
#Maritim indretning
#Midt på havnefronten
#Tropisk øliv
#Vandtaxi
#Øliv

Angermeyer Waterfront Inn

Angermeyer Waterfront Inn er et charmerende hotel i Puerto Ayora på Galapagosøen Santa Cruz. Midt på havnefronten med helt uhindret udsigt over Stillehavet finder du hotellet med dybe rødder i øens historie. Grunden var nemlig indtil 2003 hjem til Gus Angermeyer – en af øens første beboere, der kom hertil fra Tyskland i 30’erne draget af Darwins teorier. I hans ånd er hotellet bygget med øje for harmonien med naturen og miljøet omkring.

Du kommer til hotellet fra byen med vandtaxi. De sejler ofte, og det er en sjov oplevelse, som du skal slippe $1 for. Du bliver sat af på hotellets private bådebro, og når du tjekker ind, bliver du taget imod af det søde personale med en velkomstdrink. De står klar til hjælpe dig også med at planlægge ture, hvis du vil på opdagelse på øen, så du skal endelig bare tage fat i dem.

Dit værelse er lyst og rustikt indrettet i maritim stil, som spejler omgivelserne. Det er hyggeligt og komfortabelt, og så har du din egen balkon eller terrasse. Du har alt, du skal bruge, der er wi-fi, aircondition, minibar og sikkerhedsboks, og badeværelset er udstyret med alle nødvendigheder. Atmosfæren er rolig og helt ideel til at slappe af og smække benene op efter en lang dag i Darwins fodspor.

Start dagen med en god morgenmad i hotellets restaurant Nahm på havnefronten. Den har åbent hele dagen også for gæster udefra. Her kan du komme på en kulinarisk rejse, fusionskøkkenet tager dig nemlig til Italien og Thailand på samme tid. I baren laver bartenderen friske drinks, du kan få lokal øl eller gå på opdagelse i det store vinkort, og gøre dig tanker om, hvilke der vil gå bedst til spicy pasta. Restauranten ligger i den dyre ende, så hav det i baghovedet.

Vandtaxien tager dig på ingen tid ind til Puerto Ayora, som er en hyggelig lille kystby. Gå på opdagelse her, og se at Galapagos er mere end naturen og det rige dyreliv, som øerne er så kendt for.

A/C
Balkon
Minibar
Gratis Wifi

Billeder

1 ud af 5
Rejser til Ecuador - Rejser til Galapagos - Rejser til Puerto Ayroa - Angermeyer Waterfront Inn
1 ud af 5
Rejser til Ecuador - Rejser til Galapagos - Rejser til Puerto Ayroa - Angermeyer Waterfront Inn
1 ud af 5
Rejser til Ecuador - Rejser til Galapagos - Rejser til Puerto Ayroa - Angermeyer Waterfront Inn
1 ud af 5
Rejser til Ecuador - Rejser til Galapagos - Rejser til Puerto Ayroa - Angermeyer Waterfront Inn
1 ud af 5
Rejser til Ecuador - Rejser til Galapagos - Rejser til Puerto Ayroa - Angermeyer Waterfront Inn