Casa Andina Standard Machu Picchu
Casa Andina Standard Machu Picchu er et rigtig fint hotel i Aguas Callientes. Det ligger super godt - tæt på både toget og floden, så det er et perfekt udgangspunkt til oplevelser ved fantastiske Machu Picchu.
Det er ikke et hotel med stor charme, men det er godt! Du har, hvad du skal bruge, her er pænt og rent, og de ansatte er søde.
Dit værelse er enkelt, men du har TV, sikkerhedsboks, skab, blæser og skrivebord. Der er gratis wifi i fællesområderne. I receptionen kan du få ilt, hvis du lider af højdesyge her i bjergene.
Om morgenen har du glæde af en god morgenmadsbuffet, som du spiser med udsigt til Vilcanota-floden og bjergene.