Skoleprojekt i Vanna’s Village i Cambodia
Skoleprojekt i Vanna's Village i Cambodia
I en lille landsby tæt på grænsen mellem Cambodia og Thailand er en ung mands drøm blevet til virkelighed.
Vanna voksede op under svære forhold og tilbragte som barn flere år alene i junglen. I dag er han uddannet jurist og arbejder målrettet for at skabe bedre muligheder for børnene i den landsby, hvor han selv voksede op.
Med støtte fra C&C Hjælpeprogrammer har det været muligt at opføre en skole, hvor børn og unge fra landsbyen og de omkringliggende områder kan få undervisning i engelsk og andre færdigheder, der giver dem bedre muligheder for uddannelse og arbejde i fremtiden. Skolen består af tre undervisningslokaler og fungerer samtidig som et samlingspunkt for landsbyen.
Vores donation har gjort det muligt at finansiere byggematerialer, den nødvendige arbejdskraft og skoleudstyr, så skolen kunne stå færdig allerede i begyndelsen af 2026.
For os handler projektet ikke kun om at bygge en skole. Det handler om at investere i uddannelse, håb og muligheder for kommende generationer – og om at give børn adgang til viden, som kan være med til at skabe en ny fremtid for dem selv og deres lokalsamfund.
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har over 35 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
Ansvar
Vi planter 17 mangrover pr. rejse. I deres levetid absorberer de CO2 svarende til en flyrejse.
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven




