Byrundtur i Cartagena

Cartagena er også kendt som "Caribiens perle", fordi byen byder på så meget historie og kultur med masser af spansk kolonitidsartikektur. Og det er virkelig en smuk og eventyrlig by fuld af farver, blomster og smukke bygninger i de hyggelige gader. Du besøger fortet San Felipe de Barajas, der blev bygget af spanierne i 1536, da pirater, briter og franskmænd begyndte at angribe byen fra landsiden. Du skal også nyde udsigten over Cartagena fra bakken La Popa midt i byen, hvor der både er et kloster og en kirke.