Speke Bay
Speke Bay er en charmerende bugt ved bredden af Victoriasøen i det nordlige Tanzania. Her bor du cirka 15 kilometer fra Serengeti Nationalparks Ndabaka-indgang, og derfor er det en ideel base for dig, der vil kombinere afslapning ved søen med spændende safarioplevelser. Speke Bay er faktisk opkaldt efter den britiske opdagelsesrejsende John Hanning Speke, der i 1858 identificerede Victoriasøen som Nilens kilde.
Naturen er præget af åbne savanner og spredte akacietræer langs søbredden, og den rolige atmosfære gør det til et perfekt sted at slappe af efter dage med eventyr i nationalparken. Lokale fiskere i traditionelle kanoer ses ofte glide over søens overflade, mens de fanger fisk, som ofte serveres på de nærliggende lodges.
For fugleentusiaster er Speke Bay et sandt paradis. Området er hjemsted for et rigt fugleliv med arter som isfugle, hejrer og forskellige rovfugle, og du kan se dem langs søbredden eller på en afslappet gåtur i det omkringliggende landskab.