Tanzania

Kon Tiki Serengeti Camp - Ndutu

Safarihotel

Bo i dyrenes verden
Gå tilbage
#Dyreliv
#Fuld af sjæl
#Glamping
#Lejrbål under stjernerne
#Natur
#Telt

Kon Tiki Serengeti Camp - Ndutu

Midt på Serengetis endeløse sletter ligger Kon Tiki Serengeti Camp – et lille, hyggeligt tilflugtssted, hvor du virkelig kan mærke Afrika. Her er der ingen mursten, aircondition eller minibar – men du får noget langt bedre: ægte safaristemning og en følelse af at være midt i det hele. 

Du bor i store telte med rigtige senge, myggenet og fine små detaljer, som nogen tydeligvis har valgt med omhu, da de indrettede det hele. Måske er det lanternen ved sengen, der lyser blødt om aftenen, eller den lille træfigur på hylden, som ser ud til at have været med på en lang rejse. Badeværelset er enkelt, men har det, du har brug for – inklusiv varmt vand, hvilket føles som den største luksus efter en dag i støvet. Og fra din egen lille veranda har du første parket til de gyldne solnedgange, som kun Serengeti kan levere. Måske spotter du endda græssende zebraer og antiloper på savannnen. 

Lejrens hjerte er det hyggelige fællesområde, hvor gæster samles efter dagens eventyr. Her deler man historier over en middag, tilberedt med lokale råvarer og masser af kærlighed. Efter måltidet inviterer lejrbålet til afslapning under en stjernehimmel så klar, at det føles som om, du kan røre ved Mælkevejen. Personalet får dig til at føle dig som en del af familien fra første øjeblik, og de er virkelig fulde af varme smil. 

Billeder

1 ud af 5
Rejser til Serengeti - Rejser til Tanzania med C&C Travel - Kon Tiki Camp