Munduk Moding Plantation
Munduk Moding Plantation er et virkelig lækkert hotel i naturskønne omgivelser. Det stilfulde hotel er designet af to balinesiske toparkitekter, og de har virkelig formået at smelte naturen og arkitekturen sammen. Hotellet ligger fem minutters kørsel fra Buyan-søen og Tamblingang-søen og et kvarters tids trekking fra Munduk-vandfaldet.
Din suite er stor og smukt indrettet i en enkel og minimalistisk balinesisk stil. Med parketgulve i merbau-træ og marmor fra Sulawesi er suiterne en kærlighedserklæring til den balinesiske natur, og det giver både et elegant, luksuiøst, men også et virkelig hyggeligt udtryk. De store vinduespartier inviterer de grønne kaffeplantage indenfor, og roen sænker sig over dig med det samme, du træder over dørtærsklen.
Badeværelset er udstyret med terrazzo-badekar, lækre toiletsager, hårtørre, slippers og badekåde. Her er wi-fi og tv - selvom du helt sikkert hellere vil sidde på din egen balkon og nyde udsigten. Her er ikke aircondition, men de kan komme med blæsere, hvis du har brug for lidt luft.
Udenfor finder du den smukkeste infinity-swimmingpool med en fantastisk udsigt udover dalen. Der arrangeres trekkingture i området, og der er også en tilbyder gratis shuttlebus til de omkringliggende byer og seværdigheder. Når du kommer tilbage til hotellet, kan du nyde en lækker massage i det dejlige spaområde, og om aftenen kan du sidde ved den hyggelige bålplads og nyde stemningen.
Resortet har sin egen kaffeplantage og -firma, og du kan besøge både farmen og produktionen. Her vil du lære om de forskellige kaffer samt processen fra bønne til kop. Det er en fantastisk oplevelse, hvor du også lærer om, hvorfor lige præcis kaffe har mange miljømæssige fordele. Der er helt sikkert også en masse smagsprøver undervejs, så du kan teste noget af øens allerbedste kaffe.
Hotellet har en stærk grøn profil og en vision om en mere bæredygtig turisme. Det er en del af et økoturismeprojekt, og hele personalet kommer fra lokalområdet. De bidrager på den måde til lokal vækst, og samtidig sikrer de, at resortet drives af folk med kendskab til og respekt for kulturen og naturen i område. De støtter også forskellige lokale projekter, fx inviterer de over 60 børn til at samle og indlevere plastikplasker, og til gengæld får de engelsklektioner.