Griya Santrian
Griya Santrian er et dejligt, stort strandhotel, der ligger lige ud til Sanur strand og er bygget i en moderne balinesisk stil. Med alt fra flotte, mørke trædetaljer i fællesområdernes loft, til farverne og de smukkeste detaljer udenpå bygningerne, er det her hotel en oase af afslapning, hvor du kan få ladet batterierne op igen.
Værelserne er indrettet i samme moderne balinesiske stil, de er lyse og rummelige og har en stor balkon. Desuden er dit værelse udstyret med både gratis wi-fi, kabel-tv og en minibar. Der er ikke værelser direkte ud til stranden, men alligevel kort afstand fra bagerste del af hotellet og til strandkanten – hvis det nu alligevel ikke taler til dig, så kan du tage et dyp i en, eller flere, af hotellets tre swimmingpools og smække benene op i solstolene.
Til dase-dagene kan du forkæle dig selv i hotellets dejlige spa-afdeling og vælge en af de mange forskellige skønheds- og massagebehandlinger, for komme helt ned i gear. Til dagens sidste måltid får du en middag med havudsigt. I den åbne restaurant Wantilan, serverer de både asiatiske og vestlige retter, så der er noget for enhver smag!
Udover alle de skønne aktiviteter, der tager dig et gear ned, tilbyder hotellet en del andre sjove aktiviteter – f.eks. en balinesisk dansetime, et fitnesscenter, madlavningskursus eller en gamelan-time, som er et balinesisk instrument.