Middag hos Mr. Made og hans familie
Vores lokale samarbejdspartner og kollega på Bali hedder Mr. Made. Han bor med sin familie i landsbyen Abasan, der ligger mellem Sanur og Ubud, og på en valgfri aften på din Bali-tur er du inviteret til middag hjemme hos dem.
Det er en virkelig hyggelig oplevelse, hvor du får et godt indblik i balinesernes liv og hverdag. Mr. Made deler anekdoter og fortæller med glæde om livet i landsbyen og på Bali, og om hvordan buddhismen og dens traditioner former dagligdagen. Familien bor i flere generationer i små huse, og så har de endda deres eget tempel.
Kvinderne laver mad, og hvis du har lyst, vil de hellere end gerne inkludere dig i processen. Børnene tester deres engelsk, så der er læring for alle. Det er også her du har mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål om det, du oplever på Bali.
Det er internt i C&C en ægte favorit! Oplevelsen i sig selv er både sjov og anderledes, og så er maden skøn og menneskerne så søde. Du bliver bogstavelig talt inviteret indenfor i balinesisk tradition, og du går helt sikkert derfra mere beriget, end da du kom. Middagen er en gave fra os til dig, så vi håber, du vil benytte lejligheden, og se Bali med et menneskeligt ansigt.