Amber Kampot
Amber Kampot ligger langs Kampot floden, overfor det lokale byområde. Resortet er inspireret af Cambodias gamle skove og moderne minimalisme. Her kan du nyde både luksus og natur. Indretningen er præget af afdæmpede neutrale farver og naturlige materialer, der giver hotellet en smuk og rolig atmosfære.
Du bor i en lækker poolvilla, der er stilfuldt indrettet med alt, hvad du kunne tænke dig. Villaen har blandt andet et udendørs atrium med et badekar, en king size seng, aircondition, TV og badekåber. Fra dit værelse har du adgang til en skøn terrasse og din egen private pool! Der er også et fællesområde med pool og liggestole, hvor du kan nyde solen og tage en forfriskende dukkert.
De store vinduer i værelset giver en fantastisk udsigt til de tropiske planter og bidrager til den rolige stemning på hotellet. Det er virkelig et sted, hvor du kan slappe helt af.
Når sulten melder sig efter al den afslapning, kan du besøge hotellets restaurant og få nogle specielle smagsoplevelser fra det cambodianske køkken. Her er det hotellets egen professionelle kok, der står klar til at servere maden, lavet med lokale og friske råvarer.
Hvis du har brug for at bevæge kroppen lidt, kan du tage et smut forbi hotellets træningscenter eller låne en cykel og tage ud og udforske området. Hvis du bare ikke kan få nok af luksus, kan du også forkæle dig selv med en tur i hotellets wellness. Det er en rigtig oase med masser af behandlinger, der får dig til at føle dig helt frisk og fornyet.