Filippinerne

Cebu

Gå tilbage

Rejser til Cebu

Havnebyen Cebu er den næststørste by i Filippinerne. Det var landets første hovedstad under spansk herredømme, og Cebu er i dag en moderne by med alt, hvad dertil hører. Så her er masser af byvirvar, kontorbygninger, boder, butikker og store shoppingcentre samt gamle, spanske kirker og fæstninger.

Her findes naturligvis også Magellans kors, der blev opført i 1521 på ordre af Ferdinand Magellan - den portugisiske søfarer, der sejlede under spansk flag og blev dræbt få dage efter, korset var blevet rejst i spaniernes første forsøg på at få fodfæste i Filippinerne. Du kan se statuen på det sted, han blev dræbt, når du besøger Lapulapu Shrine.

I Cebu ligger også den spændende Santo Niño kirke, og i samme omgang kan du se katedralen, som nok er Cebus vigtigste kirke. Det er her, de rigeste og mest betydningsfulde mennesker bliver gift.

En af de mest spændende seværdigheder i Cebu City er The Taoist Temple. Der er kæmpestort og virkelig prægtigt med sit pagodetag og dragefigurer.

Cebu er også kendt for sine guitarværksteder, hvor du kan se, hvordan håndværkerne fremstiller dette instrument. Her er også gode shoppingcentre, hvor du kan købe et par gode, billige skjorter, noget lækkert tøj til sommergarderoben eller et par lokale souvenirs med hjem. Uden for byen ligger øen Mactan, hvor der ligger flere store resorts og Cebu lufthavn.

Hvor mange bor der i Cebu? 

Der bor omkring 965.000 mennesker i Cebu City ifølge folketællingen fra 2024. Cebu-provinsen har omkring 3,4 millioner indbyggere, når de selvstændigt administrerede storbyer Cebu City, Lapu-Lapu og Mandaue ikke tælles med. 

Hvilken ø ligger Cebu på? 

Cebu City ligger på øen Cebu midt i Filippinerne. Cebu er samtidig navnet på provinsen, som består af hovedøen Cebu og en række mindre øer. 

Hvad skal man opleve på Cebu? 

På Cebu kan man kombinere historiske seværdigheder i Cebu City med strande, snorkling, dykning og natur andre steder på øen. Blandt de historiske højdepunkter er Magellan’s Cross, Basilica del Santo Niño og Fort San Pedro. 

Hvad betyder Cebu? 

Navnet Cebu stammer fra det historiske navn Sugbu, men navnets præcise betydning er ikke entydigt fastslået. En sproglig forklaring forbinder sugbu med at gå eller bevæge sig ud i lavt vand. 

Billeder

1 ud af 9
Øhop i Filippinerne - The Taoist Temple
1 ud af 9
Rejser til Filippinerne
1 ud af 9
Rejser til Filippinerne
1 ud af 9
Rejser til Filippinerne
1 ud af 9
Rejser til Filippinerne
1 ud af 9
Rejser til Filippinerne
1 ud af 9
Øhop i Filippinerne - Cebu
1 ud af 9
Rejser til Filippinerne
1 ud af 9
Rejser til Filippinerne

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Cebu

Flere hoteller i Cebu

Oplevelser