Belmont Hotel Manila
Belmont Hotel Manila er et godt, moderne hotel, der ligger blot 5 minutters gang fra Manila Lufthavns terminal 3. Værelserne er lidt små, men der er alt, hvad du behøver af gratis WiFi, aircondition og køleskab. På toppen af hotellet kan du tage dig en forfriskende dukkert, for her er der nemlig en lille pool og et boblebad, hvor du kan slappe af. Du spiser dejlig mad i Cafe Belmont, der byder på lokale og internationale retter, og morgenmaden er varieret og dejlig. Hvis du får lyst til at være aktiv, kan du brænde energi af i hotellets lille fitnesscenter. Har du tid til overs kan du gå på opdagelse i den del af byen lige ved lufthavnen, som hedder Resorts World. Her er masser af storcentre, casinoer og restauranter.



