Filippinerne

Oplev det bedste af Bohol

Gå tilbage
#Kultur
#Natur
#Med guide

Oplev det bedste af Bohol

Tag med på en spændende heldagsudflugt rundt på Bohol, hvor du kommer tæt på øens historie, natur og lokale traditioner. Undervejs besøger du nogle af Bohols mest kendte seværdigheder og får et indblik i livet på den filippinske ø.

Turen begynder ved Blood Compact Site, hvor du kan høre historien om den historiske aftale mellem den spanske opdagelsesrejsende Miguel López de Legazpi og den lokale høvding Datu Sikatuna. Herefter går turen videre til Baclayon Church, en af Filippinernes ældste stenkirker.

Du får også mulighed for at opleve lokale håndværkstraditioner, når du ser, hvordan de traditionelle bolo-knive bliver fremstillet. I Butterfly Garden i Loay venter farverige sommerfugle, inden turen fortsætter gennem den grønne Man-Made Forest.

Midt på dagen er der frokost på Loboc Floating Restaurant, hvor du kan nyde en lækker buffet, mens du sejler langs Loboc-floden. Senere går turen til Tarsier Conservation Area, hvor du kan møde de små, storøjede tarsieraber, som Bohol er kendt for.

Dagens sidste højdepunkt er Chocolate Hills, hvor hundredvis af karakteristiske, kegleformede bakker breder sig i landskabet. En flot afslutning på en dag fyldt med Bohols historie, natur og lokale oplevelser.

 

Der er et entrégebyr på 2.000 filippinske pesos, per person, der skal betales lokalt.