Mitsui Garden Hotel Kyoto Shijo
Mitsui Garden Hotel Kyoto Shijo er et dejligt hotel central i Kyoto, tæt på Karasuma- og Shijo-stationerne. Du bor i gåafstand til masser af lækre restauranter og gode shoppingmuligheder.
Værelserne er kompakte, som det ofte er tilfældet i japanske storbyer, men de er moderne indrettet og har det, du har brug for som, wi-fi, aircondition, tv, køleskab og elkedel. Indretningen har detaljer med inspiration fra kimonoer og traditionelle japanske mønstre, som giver værelserne et diskret lokalt præg.
På hotellet finder du en restaurant, og oven i købet også et offentligt bad. I dette bad, eller "onsen", som det kaldes, kan du lade din krop synke ned i det naturligt opvarmede vand, og bare slappe af. På nogle tidspunkter af dagen vil du dog opleve, at der er mange mennesker, så regn ikke med, at have det hele for dig selv.
Som traditionerne foreskriver, er der både en afdeling for herrer og damer, og derudover findes der også massagestole, hvor du kan blive æltet igennem efter en oplevelsesrig dag.






