Kunang Kunang Heritage Villas
Kunang Kunang Heritage Villas er et helt specielt resort. Du bor i flotte malaysiske hytter på pæle - det er en fantastisk, autentisk oplevelse! Værelserne er bygget i træ, hvilket gør dem rustikke og hyggelige, og her er de basale fornødenheder - en dejlig seng, te-/kaffemaskine, gratis wi-fi og myggenet!
Folk kommer langsvejs for at prøve resortets restaurant. Deres Beef Rendang er superlækker! Hvis du har lyst til at spise ude, ligger hotellet centralt med nem adgang til alt, hvad denne livlige by kan tilbyde.
Personalet er venligt og super effektivt - så du kommer ikke til at mangle noget! Hotellet ligger i frodige og hyggelige omgivelser, og her finder du en dejlig pool med udsigt over risterrasser. Her kan du slænge dig i en solseng, mens du læser en god bog og nyder stilheden.