Malaysia

Langkawi

Rejser til Langkawi

Langkawi er en middelstor ø ud for det nordvestlige hjørne af den malaysiske halvø. Øen ligger pænt klemt inde mellem Sumatra og den malaysiske halvø, så monsunvinden når ofte at aftage i styrke, inden den når Langkawis mange bugter.

Langkawis strande er helt fantastiske, vandet klart og varmt, naturen er frodig, og solnedgangen over det Indiske Ocean er bare smuk – alt oser af ferie og ø-stemning. Her er rig mulighed for både romantik, selvforkælelse, action og familiehygge.

Den to kilometer lange Pantai Cenang Beach er øens mest populære strand, og det er også her, du finder de fleste hoteller, butikker og restauranter. Her kan du nyde sandet, og hvis du gerne vil ud på vandet, så er der masser af muligheder for vandsportsaktiviteter - vælg mellem alt fra bananbåde til jetski. Vil du endnu længere ud, så tag på sejltur til en af de nærliggende øer, eller hvad med en ø-hop tur?

Du kan også nemt tage rundt på øen, lej en bil med chauffør eller kør selv på scooter og tag hen til en af de mange andre strande, besøg et vandfald eller gå på opdagelse på må og få. Er du den aktive type, kan du bestige Gunung Raya, hvorfra der i klart vejr er 360 graders panoramaudsigt over hele øen.

Et andet godt udsigtspunkt er Langkawi Sky Bridge - en bro, der snor sig gennem øens bjergtoppe - og herfra har du en fantastisk udsigt ud over hele øen og de nærliggende øer. Og har du brug for underholdning, er her flere forlystelsesparker med alle mulige typer aktiviteter.

Maden på Langkawi er også dejlig, alt kan findes på menukortet, men alt det gode fra havet er helt bestemt i en klasse for sig. 

Billeder

Smukke Langkawi
Pantai Cenang Beach på Langkawi
Rejser til Malaysia
Rejser til Malaysia
Udsigten fra en kabelbane midt på øen
Solnedgang over Langkawi
Rejser til Malaysia
Udsigten fra Gunung Raya

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Langkawi

Flere hoteller i Langkawi