02 Villas
O2 Villas Ella er et hyggeligt hotel omgivet af frodige, grønne bjergskråninger i Sri Lankas smukke højland. Hotellet ligger lidt uden for Ella by og har sin helt egen stil med varme trætoner og naturmaterialer. Her er det især de grønne omgivelser og udsigten over bjerglandskabet, der gør stedet til noget særligt.
Du bor lidt væk fra den travleste del af Ella, men byen er stadig inden for rækkevidde. Hop i en tuk-tuk, når du vil udforske de små butikker og restauranter, og vend tilbage til hotellets grønne omgivelser bagefter. På den måde får du både mulighed for at opleve livet i Ella og nyde lidt afslapning på hotellet.
Dit værelse er hyggeligt indrettet med varme trædetaljer og et lille opholdsområde. Her har du en dobbeltseng, minibar, sikkerhedsboks, tv, wi-fi og mulighed for at lave en kop te eller kaffe. Du har også din egen veranda eller balkon med kig til haven og den omkringliggende natur, hvor du kan slå dig ned med morgenkaffen. Når du trænger til en dukkert, kan du hoppe i hotellets dejlige udendørs pool med udsigt over de grønne bjerge. Her kan du også finde en liggestol og slappe af med en god bog. Trænger du til lidt ekstra forkælelse, kan du bestille en massage eller en ayurvedisk behandling i spaen.
Når sulten melder sig, kan du slå dig ned i hotellets restaurant, hvor du finder både srilankanske specialiteter og internationale retter på menukortet. Her starter du også dagen med morgenmad, inden du begiver dig ud på nye oplevelser. Senere kan du finde en plads i terrassebaren, bestille en drink og nyde det betagende syn over Ellas højland. O2 Villas Ella er et dejligt sted at kombinere oplevelserne i Ella med afslappende stunder i bjergene.