Sri Lanka

Walaa Kulu

Gå tilbage
#Bo i egen villa
#Fantastisk udsigt
#Lækker pool
#Privat kok
#Udsigt

Walaa Kulu

Walaa Kulu ligger højt i Sri Lankas grønne højland uden for Ella og er ikke et klassisk hotel, men en privat villa med god plads og udsigt over bjergene, dalen og teplantagerne. Her bor I mere tilbagetrukket fra Ella og har hele villaen for jer selv – et oplagt valg, hvis I rejser sammen som familie eller en mindre gruppe og gerne vil have privatliv omkring jer.

Villaens placering er en stor del af oplevelsen. Fra højdedraget åbner landskabet sig omkring jer, og dele af den berømte Nine Arch Bridge kan ses i det fjerne. I bor samtidig ved Uva Halpewatte Tea Factory, hvor det er muligt at komme på en guidet tur på tefabrikken og plantagen. I har også mulighed for at komme ind til Ella eller videre ud i naturområdet.

Indenfor er villaen moderne indrettet med tre suiter, opholdsrum og spiseområde. Der er plads til op til otte personer, og udenfor fortsætter opholdet omkring terrassen og den opvarmede infinity-pool. Her får udsigten lov til at fylde, mens I har poolen og resten af villaen helt for jer selv.

En privat kok og villaens personale tager sig af jer under opholdet, hvor især høj service og lækker mad er værd at fremhæve. Walaa Kulu passer derfor godt til jer, der gerne vil kombinere Ellas højland og teplantager med mere plads og privatliv, end I typisk får på et almindeligt hotel.

A/C
Udflugter
Pool
Gratis Wifi