Sri Lanka

Avani Kalutara Resort

Gå tilbage
#Familie
#Luksus
#Par
#Strand
#Sødt personale

Avani Kalutara Resort

Avani Kalutara Resort er virkelig lækkert. Det ligger lige ud til havet og den smukke lagune, og her er palmer og en frodig have, så langt øjet rækker - og så er der virkelig bare stil over stedet.

Servicen og stemningen på Avani Kalutara er af bedste skuffe, og det varme og glade personale går virkelig op i at give dig et fantastisk besøg. Lige fra du checker ind, vil Roshantha i receptionen byde dig velkommen med ægte Sri Lankansk gæstfrihed. Ved poolen sørger Nishanth for, at du har alt, hvad du skal bruge, før du overhovedet selv har tænkt over det. Mangler du noget på dit skønne værelse, så vil altid smilende Dinesh fra house keeping gøre sit bedste for at hjælpe dig. 

Resortet har to skønne pools, og poolområderne er omgivet af liggestole og høje palmer. Her kan du komme ned i gear og bare dase i solen med en god bog eller nyde en farvestrålende cocktail fra poolbaren. Den ene pool har også et børneområde med lavere vand, hvor de mindste kan plaske rundt. Det er i det hele taget et børnevenligt resort med både kidsclub og børneretter på menuen. 

Stranden ud for resortet er perfekt til lange gåture langs vandet eller en hurtig forfriskende dukkert. Der kan være bølger, og det er derfor ikke altid man kan svømme her. 

Dit værelse er i samme stil som resten af resortet med rene linjer og møbler i hvidt og træ. Du har også din egen lille balkon, hvor du kan starte dagen med en kop kaffe med udsigt til haven. Der er både WiFi og aír condition og også et rigtig pænt badeværelse. 

Når du bliver sulten, så byder den lækre restaurant på både lokale og internationale specialiteter, og der er lidt for enhver smag. Har du mod på lidt krudt på krydderierne, så er retterne fra det srilankanske køkken bestemt en anbefaling værd. Der er også to hyggelige barer, hvor du kan peppe din ferie op med en vellavet drink og lytte til aftenens band. 

Skal du have pulsen op, så er der også et rigtig fint fitnesscenter. Du kan også finde din indre ro med en skøn massage eller aromabehandling i spaen. Vil du på eventyr, så lån en kajak eller cykel i receptionen, eller tag på en eksotisk fisketur i den flotte lagune.  

A/C
Balkon
Fitness
Køleskab
Beachvolley
Cykelleje
Udflugter
Børneklub
Mellemstort hotel
Børnepool
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi

Billeder

Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort
Rejser til Sri Lanka - Avani Kalutara Resort