Strathisla Guest House
Strathisla Guest House er et hyggeligt, gammelt hus fra 1800-tallet, som er omgivet af bølgende bakker med frodige teplantager, fyldige skove og rismarker. Du bor hos Peter, som er fra Australien og har købt og istandsat huset, så du kan føle dig hjemme og gå på opdagelse i området og få guidede ture på bl.a. teplantagen. Dit værelse er pænt og rent og indrettet hyggeligt i en gammel stil. Værterne går meget op i at give dig den bedste oplevelse, så du kan nyde din ferie fuldt ud. Du har mulighed for at slappe helt af, svømme i poolen, dyrke yoga i haven eller drikke te på verandaen. Du kan også sætte dine kokkeevner på prøve og deltage i et srilankansk madlavningskursus. Når du er blevet udmattet efter alle de udflugter, du har været på, kan du jo passende bestille en afslappende massage.