Villa Saltasia
Saltasia Boutique Beach Villa er et skønt lille boutiquehotel, der ligger direkte ud til Thalaramba-stranden, lidt uden for Mirissa på Sri Lankas sydkyst. Villaen er lille og intim og har en hyggelig, hjemlig atmosfære og en dejlig tropisk have, der strækker sig helt ned mod stranden. Her er der god plads til at nyde de rolige omgivelser, og det er især den skønne beliggenhed tæt på havet, der gør stedet til noget særligt.
Du bor på en roligere del af kysten, men stadig tæt nok på Mirissa til, at du nemt kan gå på opdagelse blandt byens restauranter og strandbarer. Fra villaens have har du direkte adgang til stranden, hvor du kan gå en tur langs vandet eller bare nyde udsigten over Det Indiske Ocean. I haven ligger også den dejlige infinity-pool, hvor du kan tage en forfriskende dukkert eller slænge dig på en liggestol med en god bog. Bliv endelig hængende sidst på dagen, for herfra kan du også nyde solnedgangen over havet.
Dit værelse er lyst og hyggeligt indrettet med en dejlig kingsize-seng, aircondition, minibar, sikkerhedsboks og mulighed for at lave en kop te eller kaffe. Du har også din egen terrasse med roligt kig til de grønne omgivelser i haven. Her kan du slå dig ned med morgenkaffen, inden du begiver dig ud for at nyde dagen ved poolen eller udforske området omkring Mirissa.
Når sulten melder sig, kan du slå dig ned i villaens hyggelige restaurant, hvor menukortet byder på både srilankanske specialiteter, asiatiske retter og internationale favoritter. Du kan også nyde morgenmaden udenfor med udsigt over haven og havet. Personalets opmærksomme service og villaens få værelser er med til at give stedet en dejlig personlig stemning. Saltasia Boutique Beach Villa er et skønt valg, hvis du drømmer om nogle afslappende dage tæt på havet i små, hyggelige rammer.