Hotel Sigiriya
Hotel Sigiriya er et rigtig skønt og dejligt hotel. Det ligger midt i Sri Lankas kulturelle trekant og ikke langt fra Løveklippen, så her er rigeligt med muligheder for eventyr. Det er et smukt sted med en flot have, en lækker pool og et dejligt spaområde.
På dit skønne værelse har du alle nødvendigheder som blandt andet aircondition og wifi. Her er en rigtig dejlig stemning og en flot og lys indretning, så du kan slappe af i de hyggelige omgivelser. Du har tv, eget minikøleskab og kaffe- og te faciliteter samt en møbleret terrasse hvorfra du kan nyde de smukke omgivelser.
Maden i den åbne restaurant, der er omringet af haven og de høje flotte træer, er god, og der er et stort udvalg af både srilankansk og vestlig mad. Har du lyst til at prøve noget andet, ligger der små cafeer og restauranter tæt på hotellet, flere med smuk udsigt til Løveklippen. Om aftenen er der live-musik i det hyggelige barområde, hvor du kan runde aftenen af med en lækker drink.
Personalet er venligt, og servicen god, så hvis du skal bruge hjælp, kan du trygt gå til dem.
Fra hotellets pool er der den smukkeste og mest storslåede udsigt til Løveklippen. Her kan du slappe af, enten på solstolen eller i poolen, og nyde den dejlige udsigt. Skal der ekstra forkælelse på programmet, kan du tage en tur i spaen eller smutte forbi hotellets fitnessområde, hvor du kan få pulsen op.







