Luksus
Anantara Peace Haven Tangalle Resort
Anantara Peace Haven Tangalle Resort er et sted, hvor du virkelig føler dig forkælet! Det er skønt resort, der ligger på en klippe lige ud til palmerne og den smukke strand. Der er store bølger på stranden, og du har en fantastisk udsigt over dem.
Værelserne er ekstremt flotte, og her har du både minibar, vinkøler, wi-fi, Nespresso-maskine, te-faciliteter, TV og en super balkon, hvor du kan sidde og nyde udsigten. Her er også et badeværelse med badekar og glasvæg, så du kan kigge ud i hotelværelset og på de grønne omgivelser omkring værelset.
Du spiser virkelig god mad på hotellets restauranter - her er fire, heriblandt en italiensk og en srilankansk, og så er her en bar og en te-lounge, hvor du kan nyde din eftermiddagste. Så du har gode muligheder for at smage forskellig mad.
Fra den 25 meter lange infinitypool har du den mest fantastiske udsigt ud over vandet! På resortet finder du også yoga, spa, fitnesslokale, tennis og badminton, så der er rig mulighed for velvære, afslapning og motion. Rejser du med børn, er her også en børne- og teenagerklub, hvor det gode personale kan tage sig af dem ved behov. Alt i alt er det et virkelig dejligt sted, som du sent vil glemme.