Rundtur i den gamle kongeby
På denne udflugt skal du besøge den historiske kongeby Anuradhapura, der var det første rigtige kongerige i Sri Lanka - grundlagt helt tilbage i år 377 f.Kr. Der findes mange flot bevarede ruiner fra den tid, du kan gå på opdagelse iblandt, og du kan også se en af verdens største stupaer, Ruwanwelisaya. Derudover rummer byen hele 8 hellige steder, der siges at være besøgt af selveste Buddha! Derfor vil du højst sandsynligt også møde nogle af de mange pilgrimme, der hver dag flokkes til denne buddhistiske højborg.