Safari i Udawalawe Nationalpark
En safari i Udawalawe Nationalpark er en uforglemmelig oplevelse! Her er ikke så mange besøgende, som i nogle af Sri Lankas andre nationalparker, men her er til gengæld rigtig mange elefanter! Landskabet er lidt savanne-agtigt med flade sletter, og du kører fra vandhul til vandhul for at spejde efter dyrelivet. Du kan være heldig at spotte kæmpestore flokke på 20-200 elefanter, men udover elefanter skal du også holde øjnene åbne efter vandbøfler, hjorte, sjakaler, isfugle, påfugle, krokodiller og masser af aber og flotte fugle.
Turen er privat, så du deler ikke jeep med andre turister.