Amari Hua Hin
Amari Hua Hin er et flot og moderne hotel, der ligger i den mere rolige del af Hua Hin, tæt på den populære strand Khao Takiab.
Værelserne er rummelige og stilfuldt indrettet med gode faciliteter som wi-fi, aircondition, minibar og en lille balkon, hvor du kan sidde og nyde de varme aftener.
Tag en slapper i det dejlige poolområde, hvor du både kan tage et dyp i den store pool eller lege med børnene i børnepoolen. Hotellet ligger i gåafstand til stranden, hvis du vil have en afslappende dag ved vandet.
Når sulten melder sig, kan du vælge mellem flere gode restauranter med både thailandske og internationale retter. Morgenmadsbuffeten spiser du på Mosaic, og i løbet af dagen, kan du også snuppe en let snack ved poolbaren. Nyd en forfriskende drink i Coral Lounge inden maden.
Hotellet har en skøn spa, hvor du kan forkæle dig selv med afslappende behandlinger, og et veludstyret fitnesscenter, hvis du vil holde dig aktiv. Der er også en børneklub med engelsktalende personale, så børnene kan få sjove oplevelser, mens du slapper af.
Vil du ind til centrum af Hua Hin, kører hotellets gratis shuttlebus flere gange om dagen. Tæt på hotellet finder du også lokale restauranter, små butikker og den populære Vana Nava Waterpark, som er et hit for både store og små.