Thailand

Anantara Hua Hin Resort

Luksus

Gå tilbage
#Familie
#Flugt fra virkeligheden
#Fuld af sjæl
#Luksus
#Par
#Stilfuld indretning i thai-stil
#Strand
#Sødt personale
#Thai-massage
#Tropiske omgivelser

Anantara Hua Hin Resort

Anantara Hua Hin Resort er et stort, smukt resort med en idyllisk beliggenhed blot 10 minutter fra Hua Hin centrum. Resortet ligger omgivet af frodige tropiske haver med en masse blomster, lotuslaguner, damme med åkander, bugtende stier og lige ud til en dejlig palmefyldt strand.

Resortet er gennemført i thailandsk stil med masser af træ, statuer, palmebladsparasoller, krukker og bambusdetaljer. Indgangen til resortet er i sig selv utrolig smuk – det ligner nærmest et tempel med de store oplyste elefantfigurer, søjler og stemningsfulde fakler.

Det er et meget afslappet resort, og selvom det er stort, kan du altid få hjælp af det søde personale, som er smilende og venligt og taler godt engelsk.

Dit værelse er stort og lyst med træmøbler, og du har køligt teaktræ under fødderne. Du kan skyde gulv-til-loft-vinduerne til side og gå ud på din store altan eller terrasse og nyde udsigten over haverne. Du har WIFI, TV, aircondition, minibar og et moderne badeværelse med badekar.

Resortet har to store, flotte pools med swim-up bar og lækre poolområder. Den ene er en afsides "stille"-pool, hvor udsigten er utroligt smuk og oaseagtig.

Der er flere forskellige lækre restauranter og barer at vælge imellem. En af restauranterne har direkte udsigt over havet. Du kan spise en lækker morgenmadsbuffet med et stort udvalg af varme og kolde retter, og til frokost og middag kan du nyde lokalt fanget fisk, traditionelle thairetter og italiensk mad. Maden er utrolig lækker, men det er en del billigere at spise ude i byen.

Resortets populære Anantara Spa byder på helbredende terapi, massage og forskellige krops- og ansigtsbehandlinger. Spaen ligger gemt væk i en lagune-inspireret oase med syv udendørs pavilloner, hvor du kan ligge i en afslappet atmosfære, få sindsro og blive forkælet til naturens lyde.

Hotellet har et fitnesscenter med løbebånd, cykler, træningsmaskiner og håndvægte. Du kan også spille tennis, få bokseundervisning og yogatimer. For de mindste er der en dejlig børneklub.

Fra resortet har du kort afstand til shopping, vinmarker og golfbaner. Vil du udforske området, kan du leje en scooter eller en cykel på resortet.

A/C
Balkon
Fitness
Cykelleje
Golf
Børneklub
Bordtennis
Tennis
Yoga
Stort hotel
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi
5/5

Gæsters bedømmelse

Tripadvisor vurdering

Billeder

Rejser til Hua Hin, Thailand Anantara Hua Hin Resort