The Peri Hotel Hua Hin
The Peri Hotel Hua Hin ligger i hjertet af Hua Hin, kun få minutters gang fra den lange, lyse sandstrand. Hotellet er inspireret af lokale fiskerlandsbyer og har en afslappet atmosfære med et boheme-design i blå og hvide nuancer.
Værelserne er rummelige og enkelt indrettet i forskellige pastelfarvetemaer. Alle værelser har balkon eller terrasse, aircondition, gratis Wi-Fi, tv, minibar, te- og kaffefaciliteter, badekåbe og tøfler - ja faktisk alt, du skal bruge.
Det dejlige poolområde er omgivet af frodige grønne planter, og her kan du slappe af på en solstol under en parasol eller i skyggen af en palme. I restauranten Chow Mong spiser du skøn skalddyr under farverige lamper og forskellige stole. I Surf Lodge får du ægte surfer-boho-vibes, og her kan du stille den lille sult. Afslut dagen på Malo, den tropiske tiki-bar under hængeplanterne.
Du kan kaste dig over et hav af aktiviteter - også med børnene fx akrylmaling og perlekæde-krea. Hotellet ligger desuden centralt i Hua Hin med Bluport Shopping Mall lige overfor og kun en kort gåtur til den populære Cicada Market. Ud over selvfølgelig stranden, hvor du kan få mange dejlige dage til at gå.