Glamping
Hintok River Camp
Hvis du drømmer om at vågne op til lyden af fuglekvidder og floden, der stille flyder forbi, så er Hintok River Camp det perfekte sted. Her bor du midt i naturen i en afrikansk-inspireret teltlejr. Teltene står hævet på træpæle, omgivet af jungle. Når mørket falder på, og faklerne lyser op omkring lejren, får stedet en helt særlig stemning.
Her er alt, hvad du har brug for – og lidt til. Teltene er rummelige og indrettet med komfortable senge, aircondition, køleskab, blæser og eget badeværelse med en skøn udendørs bruser, så du kan bade under åben himmel. Slap af med en kop kaffe og nyd de fredelige omgivelser fra din private terrasse.
Når du trænger til en dukkert, kan du hoppe i den smukke pool, hvor vandet er fra de naturlige kilder. Når sulten melder sig, kan du glæde dig til autentisk thailandsk mad i lejrens restaurant. Morgenmaden er enkel, men god, og i fælleshuset kan du koble på internettet, hvis du vil dele dine oplevelser med dem derhjemme.