Kun til børnefamilier
Chada Beach Resort & Spa
Chada Beach Resort & Spa er et stort resort med en god beliggenhed ned til Klong Dao stranden og kun 10 minutters kørsel fra hovedbyen Saladan. Hotellet er ikke helt nyt, og det kan ses, men værelserne er gode og indrettet i thailandsk stil med fine faciliteter. Du har blandt andet en balkon eller terrasse og internet.
Det er et stort resort, og de mange faciliteter er meget populære blandt børnefamilier. Om aftenen kan du få stillet sulten i buffeten, som især børn ofte er helt vilde med. Maden er god, men der er mange restauranter langs stranden, som har lidt mere ro og charme. Gå en tur langs stranden og find en hyggelig restaurant, hvor du kan sidde med fødderne i sandet og nyde solnedgangen
Slap af i resortets spa, tag en dukkert i Koh Lantas største swimmingpool med vandrutsjebane og det hele - eller tilmeld dig den brede vifte af aktiviteter for både børn og voksne. Det er et godt hotel til børnefamilier - men det egner sig ikke til par, hvis du spørger os.