Bundhaya Villas
Bundhaya Villas er et dejligt hotel, der ligger lige ud til den flotte Pattaya Beach. Her bor du godt på pæne værelser, der er moderne indrettet med bl.a. aircondition, køleskab, TV, balkon og et udendørs badeværelse. Der er gratis wi-fi på hotellet, så du kan holde dig opdateret omkring, hvad der foregår derhjemme - men vi anbefaler, at du bruger tiden på at nyde de smukke omgivelser! Tag snorkelmasken på og kast dig ud i det klare vand, snup en dukkert og en forfriskende drink ved poolen, sved lidt i det lille træningscenter, eller forkæl dig selv med en thaimassage eller en tur i jacuzzien i den skønne spaafdeling. Når sulten melder sin ankomst er især den thailandske mad i hotellets restaurant god. Har du lyst til at prøve noget andet, er der kun få hundrede meter hen til Walking Street, hvor du finder et stort udbud af butikker og restauranter. Bundhaya Villas ligger på den vestlige side af Koh Lipe, så slut dagene af med at nyde den smukke solnedgang med fødderne i sandet.