Nora Buri Resort & Spa
Nora Buri Resort & Spa ligger i den fredelige del af det nordlige Chaweng og giver dig den perfekte kombination af ro og nem adgang til byens liv. Resortet breder sig op ad en bakkeskråning, og næsten alle værelser har en fantastisk udsigt over havet. Nyd morgenkaffen på din egen balkon eller terrasse, mens solen står op over vandet. Værelserne er rummelige og moderne indrettede med alt, hvad du behøver – tv, DVD-afspiller, minibar, kaffe- og tefaciliteter samt et stort badeværelse, hvor du kan tage dig god tid til at slappe af.
Infinitypoolen er et af de helt store højdepunkter. Hop i det afkølende vand, mens du glæder dig over udsigten udover havet med en kølig drink fra poolbaren. Har du energi tilovers, så smut en tur i fitnesscentret, og trænger kroppen til forkælelse, venter spaen med en masse afslappende behandlinger. Når sulten nærmer sig, bør du besøge en af hotellets tre restauranter. Her serveres både thailandske specialiteter og internationale retter i de hyggeligste omgivelser. Du kan nyde din middag, mens solen langsomt går ned i horisonten.
Personalet er venligt og imødekommende og sørger for, at du føler dig velkommen fra første øjeblik. Vil du opleve mere af Chaweng, kan du hoppe på hotellets shuttlebus og stå inde i byen på ingen tid.