Centara Anda Dhevi Resort & Spa
Centara Anda Dhevi Resort & Spa er et dejligt familievenligt resort i den rolige ende af Ao Nang. Her bor du tæt nok på stranden, restauranterne og bylivet til, at det hele er inden for rækkevidde, men samtidig lidt tilbagetrukket, så du kan trække dig tilbage.
Du bor på lyse og rummelige værelser med egen balkon eller terrasse, hvor du kan nyde de lune aftener. Indretningen er moderne med varme trædetaljer og thailandske elementer, og her er alt det, du har brug for.
Midtpunktet på resortet er uden tvivl det store poolområde. Her kan børnene suse ned ad vandrutsjebanen igen og igen, mens du finder en liggestol i skyggen under palmerne eller køler af i jacuzzien. Trænger kroppen til lidt ekstra forkælelse efter en dag med øhop eller lange gåture i Ao Nang, er spaen et oplagt sted at slå tempoet ned, mens fitnesscentret er klar, hvis du stadig har energi tilbage.
Når sulten melder sig, kan du slå dig ned i hotellets restaurant, hvor du får både thailandske klassikere og internationale retter. Morgenbuffeten har et stort udvalg og du bliver mødt af det smilende og hjælpsomme personale.








