Oplev landsbyer langs floden i Bangkok
På denne udflugt besøger du en landsby i Baan Laem, som ligger ved kysten et par timers kørsel syd for Bangkok. Stedet er kendt for sine lækre retter og smukke omgivelser, og du skal både smage, lære og sejle.
Landsbyen er hyggelig, og du vil få mulighed for at se, hvordan folk her producerer en masse forskellige varer fra lokale råvarer. Alt fra fiskegarn over mudder til vandhyacinter bliver brugt til at fremstille smukke og brugbare ting og souveniers.
Du skal også ud at sejle i en smuk træbåd på floden, som er Kong Rama V's uofficielle rejsesti, og undervejs besøger du flere forskellige smukke templer. Tilbage i landsbyen får du serveret en lækker frokost og med maven fuld, kan du lære, hvordan man laver røgelse eller andre produkter.