Livet på landet hos en thailandsk bondefamilie
Har du lyst til at opleve en helt anden side af Thailand? Så tag med ud på landet uden for Chiang Mai, hvor du skal tilbringe en hyggelig dag hos en bondefamilie. Her får du et spændende indblik i hverdagen på landet, og du skal selv prøve kræfter med nogle af de traditioner og arbejdsopgaver, der er en del af livet her.
Du bliver hentet på dit hotel om morgenen og kørt cirka en time nordpå til den lille landsby Baan Nong Kon Khru. Her besøger du ChomChuen-familien, som byder dig velkommen og fortæller om deres liv og arbejdet med landbrug.
Nu er det tid til at smøge ærmerne op! Du skal nemlig lære, hvordan man dyrker ris – lige fra at forberede jorden til at plante de små risplanter i fine rækker. Det er en sjov og anderledes oplevelse, hvor du får en fornemmelse af, hvor meget arbejde der ligger bag de ris, du spiser til aftensmad.
Du skal også prøve kræfter med det thailandske køkken, når du lærer at lave en traditionel lokal dessert med friske råvarer. Og mon ikke der bliver mulighed for at smage på resultatet?
Efter en dejlig frokost fortsætter dagens oplevelser. Nu skal du lære at lave en traditionel thailandsk urtekompres med blandt andet citrongræs, ingefær og gurkemeje. Urterne pakkes ind i et stykke stof og dampes, så de kan bruges til at løsne spændinger og give velvære.
Der bliver også tid til at nyde de fredelige omgivelser og den afslappede stemning, inden du sidst på eftermiddagen bliver kørt tilbage til dit hotel i Chiang Mai.
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.