Traditionelt thai madlavningskursus
I dag skal du lære at lave virkelig lækker thai-mad. Den dygtige kok, Wandee, vil vise dig, hvordan du tilbereder forskellige traditionelle thailandske retter, hvor alt er lavet fra bunden. Du kommer ikke til at se hverken dåser eller nogen som helst former for forarbejdede madvarer i hendes køkken!
Du bliver hentet fra dit hotel, og i første omgang går turen til det lokale marked. Her skal du handle til dit kommende måltid, og alle de bugnende boder er fulde af grøntsager, frugter og krydderier produceret af lokale bønder. Med madvarerne begiver du dig videre til køkkenet, hvor du går i gang ved gryderne. Wandee sørger for rigtig god stemning, og omgivet af dufte og dampe får du en indgående forståelse for Thailands køkken Efter ca. halvanden time med forklæde på, er maden klar, og du kan sætte dig til bords og nyde både en forret, hovedret og en lækker dessert.
Med fuld mave og glade smagsløg bliver du kørt tilbage til dit hotel.