Bliv Junior Ranger for en dag
Tag familien med på en dag fuld af eventyr i Khao Lampi–Hat Thai Mueang Nationalpark. I bliver hentet om morgenen, hvor I sammen med en hyggelig lille gruppe skal på tur med parkens rangers, der tager jer med bag kulisserne i deres arbejde med naturen.
Dagen begynder med, at I laver små sticky rice-snacks over åben ild – en jungletradition, der får alle i gang. Senere hjælper børnene med at tilberede ris i bambus, inden I begiver jer ud på en blid tur gennem skoven sammen med rangerne.
Børnene lærer at finde dyrespor, opdage nyttige planter og lytte til junglens mange lyde. Turen fører jer til et smukt, skjult vandfald, hvor I kan bade og køle af i det klare vand. Til frokost nyder I en frisklavet thairet ved rangerstationen, og bagefter kan børnene prøve små opgaver som at vande babytræer eller feje blade.
Dagen slutter med et besøg på et genplantningsområde, hvor hvert barn planter sit eget træ og får et personligt certifikat med GPS-koordinater – så de kan følge, hvordan deres træ vokser i årene frem.
Bemærk: Turen kan kun bookes, hvis der er mindst to voksne og ét barn mellem 4-12 år med.
Billeder
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.




