Junglevandring i Khao Laks grønne natur
Dagen starter tidligt, hvor du bliver hentet og kørt mod Khao Lampi–Hat Thai Mueang Nationalpark. Her står parkens rangers og lokale guider klar til at tage dig med ud i junglen – en dag med grønne stier, små flodkryds og ro mellem høje træer.
Stierne snor sig gennem tæt skov, og undervejs møder du stejle skråninger, glatte passager og steder, hvor reb hjælper dig sikkert frem. Midt i junglen holder du pause ved en rislende flod, hvor rangerne brygger duftende junglekaffe over ild, før turen fortsætter til Ton Phrai-vandfaldet. Her kan du tage en velfortjent dukkert i det klare vand og nyde naturen omkring dig.
Til frokost serveres en klassisk thailandsk ret med ris tilberedt i bambus – en enkel og velsmagende tradition. Dagen slutter på et genplantningsområde, hvor du planter dit eget træ – et lille bidrag, der vokser videre i junglen længe efter, du er taget hjem.
Billeder
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.




