Vandretur og flagermus-kig i Khao Yai Nationalpark
Snør vandreskoene og gør dig klar til en dag fyldt med frodig regnskov, smukke udsigter og spændende dyreliv i Khao Yai National Park. Fra Lala Mukha Tented Resort går turen om morgenen mod nationalparken, hvor du hurtigt er omgivet af grønne skove og bjerglandskaber.
Første stop er ved et udsigtspunkt 700 meter over havets overflade, hvor der er god mulighed for at nyde udsigten og spotte dyreliv. Herefter går turen forbi nationalparkens museum, inden dagens første vandretur begynder. Du bevæger dig gennem den tætte grønne skov, hvor du undervejs kan opleve parkens mange planter og måske få øje på noget af det vilde dyreliv.
Efter vandreturen venter en thailandsk frokost på en lokal restaurant, inden turen fortsætter til det smukke Haew Suwat-vandfald. Herfra går det videre i safaribil gennem nationalparken med stop ved flere flotte udsigtspunkter. Blandt andet ved Lonely Cliff, der ligger 1.150 meter over havets overflade, hvor du får en imponerende udsigt over det grønne landskab. Undervejs kommer du også forbi et område, hvor vilde elefanter jævnligt færdes. Hold derfor godt øje – måske er du heldig at få øje på en elefant i det fri.
Efter en kort vandretur til en observationstårn går turen til en flagermusgrotte, hvor du ved solnedgang kan se tusindvis af rynkelæbede flagermus flyve ud på jagt efter føde.
Du får selskab af en engelsktalende guide, og alt det nødvendige udstyr er inkluderet. Du kan låne kikkert, teleskop, regnslag og igle-afvisende sokker, hvis vejret driller. Frokost, snacks, frugt og vand er også inkluderet, ligesom entré til nationalparken forsikring og transport. Turen slutter om aftenen tilbage på Lala Mukha Tented Resort.
Bemærk, at denne tur er for gæster på Lala Mukha Tented Resort.
Billeder
Skræddersy din egen rejse
Fortæl os om dine rejsedrømme! Vi lytter, spørger ind og deler vores viden og erfaringer. Bagefter får du et skræddersyet rejseforslag. Hvis synes om det, går vi i gang med at booke fly, hoteller og oplevelser, præcis som vi har aftalt. Nu har du sammensat din helt egen rejse med os i ryggen - og vi tager os af alt det praktiske.
Få et tilbud
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Skræddersyet rejse
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Booking
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Afrejse
Du rejser…! Du kan altid få fat i os under rejsen. Vi snakkes ved, når du kommer hjem.

