Thailand

Dykkertur fra Koh Tao

Gå tilbage

Dykkertur fra Koh Tao

Din dykkertur fra Koh Tao tager dig med ud på en spændende heldagstur, hvor du laver to dyk på nogle af de mange flotte rev, der gør dykningen i Thailand populær.

Turen starter tidligt om morgenen, hvor du tager ud på en dykkerbåd sammen med din instruktør og de andre dykkere. I sejler her ud til de flotte koralrev, hvor I kommer til at lave jeres dyk. Der er altid en masse folk fra hele verden på båden, så det er utrolig spændende og sjovt at møde de andre.

Ved ankomst til dagens første dykkersted hopper i direkte i vandet og laver turens første dyk på et af de mange koralrev, du finder i den thailandske golf.

Her vil du opleve de mange bløde og hårde koraller i alle regnbuens farver, med masser af flotte søanemoner, store havvifter og dramatiske stejle klippevægge.

Du vil her møde det mangfoldige og varierede liv, som dykningen i Thailand er kendt for. Revene er omgivet af store fiskestimer, der blandt andet byder på grupper af barracudaer, der er ude på jagt, klovnefisken ”Nemo”, der leger i en søanemone, og store stimer af stribede bannerfisk, gule fusiliers, englefisk, pufferfisk, og alverdens andre sjove og flotte dyr.

Blandt revnerne i de stejle klippevægge er der store murene ål, der ligger på lur efter de små fisk, og hummere søger også skjul i de mange sprækker. Du kan også møde de fantastiske havskildpadder, der svømmer roligt rundt i det varme vand og tager alting helt afslappet.

Den thailandske golf er også hjem for mange af de mindre, fredelige hajarter, som for eksempel den sortippede revhaj. Du kan også møde både rokker, søheste og blæksprutter. Er du rigtig heldig, ser du måske en af de kæmpemæssige hvalhajer, der glider fredfyldt gennem det blå vand.

Når du kommer op fra det første dyk, vil der være frokost og kaffe på båden, og selvfølgelig masser af hygge og snak om, hvad i oplevede under overfladen.

Efter en pause på godt en times tid, vil du tage ud på dyk nummer to, hvor du sammen med din dykkergruppe vil udforske et af de andre spændende rev i området.

Efter dagens andet dyk vender i næsen tilbage mod fastlandet, og du vil være tilbage på dit hotel igen tidligt på eftermiddagen.

Billeder

1 ud af 8
Rejser til Thailand - Dykkerture
1 ud af 8
Rejser til Thailand - Dykkerture
1 ud af 8
Rejser til Thailand - Dykkerture
1 ud af 8
Rejser til Thailand - Dykkerture
1 ud af 8
Rejser til Thailand - Dykkerture
1 ud af 8
Rejser til Thailand - Dykkerture
1 ud af 8
Rejser til Thailand - Dykkerture
1 ud af 8
Rejser til Thailand - Discover Scuba Diving