Thailand

Cykeltur til Koh Klangs landsbyer og smukke natur

Gå tilbage

Cykeltur til Koh Klangs landsbyer og smukke natur

Spis en god og mættende morgenmad, for en aktiv tur til Koh Klang venter forude! Du skal nemlig ud på en hyggelig cykeltur, som giver et godt indblik i livet i Thailand. Du bliver hentet på dit hotel om morgenen og cykler ned til havnen. Her skal du ombord i en longtailbåd, der fragter dig den korte vej til øen Koh Klong. Vel ankommet til øen, hopper du op på cyklen, og så går turen ellers gennem øens smukke natur og hyggelige landsbyer. Du kører på gode landeveje og stopper ofte, så selvom du kører ialt over 10 kilometer, er det ikke hårdt.  Undervejs kommer du forbi en masse interessante steder, hvor du ser, hvad folk laver. Måske besøger du et tømmerværksted, en honningproduktion, en fisker, eller dem alle sammen. Du ser også, hvordan folk arbejder i rismarker, besøger små butikker og en lille restaurant, hvor du lige kan hvile benene, få noget at drikke og smage en masse spændende thailandske snacks. Alle steder bliver du modtaget med smil og får et godt indblik i det lokale liv. Når du er kommer tilbage til molen får du et koldt håndklæde, lidt vand og sodavand, inden du sejler tilbage til dit hotel.