Hotel Majestic Saigon
Hotel Majestic Saigon er et stort og flot, historisk hotel, der ligger i gåafstand fra de vigtigste seværdigheder i centrum af Ho Chi Minh City, lige ned til floden.
Dit værelse har charme med sin klassiske og elegante stil, lyse vægge, flotte stukdetaljer og fine træmøbler, der giver en hyggelig kolonitidsstemning. Det er desuden veludstyret med diverse faciliteter, herunder gratis Wi-Fi, aircondition, værdiboks, minibar og et lille bord.
Du spiser godt på Hotel Majestic Saigon, hvor du har flere forskellige muligheder. Start dagen med en lækker morgenmadsbuffet med udsigt over Saigon-floden, eller slap af med en cocktail på den flotte rooftop-bar. Catinat Lounge er perfekt til en rolig kop kaffe eller en snack, når du vil trække dig tilbage fra byens travlhed. Uanset hvad du vælger, er stemningen hyggelig, og maden god.
Tag en forfriskende dukkert i swimmingpoolen, eller forkæl dig selv med en skøn behandling i spaen. Fitnesscentret har alt, hvad du behøver for at få pulsen i vejret og bevæget kroppen lidt. Snak med det søde personale, hvis du er i tvivl om noget. Vær opmærksom på, at hotellet er 100 % røgfrit.