La Vela Hotel
La Vela Hotel er et stort og stilfuldt 5-stjernet hotel, hvor moderne design møder klassisk elegance. Her får du en eksklusiv base med masser af komfort, omgivet af Ho Chi Minh Citys livlige og kosmopolitiske stemning. Hotellet ligger centralt i byen, så du er tæt på Ho Chi Minh Citys mange seværdigheder og oplevelser.
Du bor på et af hotellets komfortable værelser, hvor den rummelige kingsize-seng og det naturlige lys fra de store vinduespartier skaber en hyggelig og afslappende atmosfære. Her har du gode rammer til at koble af efter dagens oplevelser med gratis wifi og tv samt minibar og kaffe- og tefaciliteter lige ved hånden.
På hotellets tagterrasse finder du en stor infinitypool, hvor du kan tage en forfriskende dukkert eller slappe af på en liggestol med udsigt over byen. Du kan også forkæle dig selv i hotellets spa, holde formen ved lige i fitnesscentret eller prøve lykken med blackjack og roulette i hotellets spilleklub.
Hotellets restauranter inviterer til smagsoplevelser fra både Asien, Vietnam og Italien, hvor du kan gå på opdagelse i alt fra dim sum, frisk fisk og skaldyr til italienske specialiteter. På tagterrassen kan du nyde en cocktail med udsigt over byen, mens hotellets lounge byder på kaffe, te, vin og søde fristelser.