Oplev charmen ved Hanoi: En guidet morgenvandring
Du starter dagen med en gåtur til den nordlige port i det gamle citadel, en gigantisk fæstning i hjertet af byen. Din private guide lærer dig historien bag den imponerende bygning, og I fortsætter derefter videre langs en af de mest romantiske boulevarder i Hanoi, Phan Dinh Phung. Undervejs kan du beundrede gamle dracontomelum-træer og storslåede fransk-koloniale villaer, som ligger langs vejen, inden du når frem til Quan Thanh-templet.
Det taoistiske tempel fra det 11. århundrede er et af de ældste og mest kulturelt betydningsfulde templer i byen. Når du er færdig med at beundre Quan Thanh, slentrer du videre mod West Lake og går langs søens bred til Chau Long Market, hvor du vil opleve stemningen og kulturen på et lokalt marked.
Efter at have udforsket de spændende gadeboder drager du videre langs en mere stille gyde og holder en kort pause på en lokal restaurant, hvor du kan smage Pho Cuon forårsruller. Du fortsætter herefter mod Hang Than Street, epicentret for Hanois bryllupsforretninger. Du lærer lidt om Vietnams unikke bryllupskultur og smager måske en af de specille riskager, som den vordende gom traditionelt giver til sin udkårne, når han frier.
Næste stop er den historiske Long Bien Railway Station, der ligger oven på den imponerende Long Bien Bridge, og din sightseeingtur slutter med en cykeltur i en traditionel cykelrickshaw, hvor du kan læne dig tilbage, slappe af tage billeder, mens du i et roligt tempo passerer forbi nogle af det gamle kvarters mest travle gader. Turen slutter med en frokost på en lokal restaurant.