Vietnam

Privat rundtur til Ho Chi Minh Citys hemmeligheder

Gå tilbage

Privat rundtur til Ho Chi Minh Citys hemmeligheder

Du starter med at gå fra hotellet direkte til Le Van Duyets tempel og gravsted, en elsket højtstående general fra Nguyen-dynastiet med en kompleks arv. Den udsmykkede grav ligger i en fredfyldt park midt i byens kaos. Her kan du udforske de mange hellige og fascinerende relikvier, der er udstillet som et portræt af Le Van Duvet, samt se mosaikker af drager, hestestatuer i naturlig størrelse og en udstoppet tiger.

Efter sådan en fredelig start, går turen hastigt videre til Ba Chieu, et ”wet marked”, hvor du vil opleve travle boder. Få turister besøger Ba Chieu, så det har bevaret sin ægthed. Du vil mest se vietnamesiske familier, der traver igennem markedet og boderne, der flyder over med frisk kød, skaldyr og andre varer.

Efter den travle atmosfære på markedet går du stille og roligt til Jade Emperor-pagoden, bygget til ære for Ngoc Hoang, den øverste taoistiske gud, der anses for at være himlens konge. Templets arkitektur er ret speciel. Hundredvis af spektakulære kunstværker er spredt over hele pagoden, herunder malerier, flisearbejde, træpaneler, statuer og altre udskåret i træ, keramik og papmaché. Uden for templet kan du se skildpadder svømme rundt i en dam.  

Næste stop er parken Le Van Tam, der engang blev brugt som kirkegård for franske soldater og ledere af Sydvietnams regering. Le Van Tam er i dag et offentligt grønt paradis med skyggefulde træer og velholdte græsplæner. Her kommer unge mennesker fra Ho Chi Minh City for at træne og studere i den friske luft, væk fra byens kaos. 

Dagens sidste oplevelse er en hemmelighed, som de færreste kender til. Du skal besøge en lidt nedslidt almindelig lejlighedsbygning, som rummer en hel verden indeni. Inden for dørene er der et helt univers af fede caféer, hippe barer, modebutikker og spisesteder. Der er nye overraskelser på hver etage, og det er en fornøjelse at udforske de utallige muligheder bag hver en dør. Du vil elske at gå på opdagelse her – måske vil du fare lidt vild, inden du vender tilbage til hotellet med Ho Chi Minh Citys bedst bevarede hemmelighed.

Billeder

1 ud af 2
Her er masser af gadekøkkener...
1 ud af 2
Rejser til Vietnam, Ho Chi Minh