Vietnam

Privat tur i Ho Chi Minh Citys gader og Chinatown

Gå tilbage

Privat tur i Ho Chi Minh Citys gader og Chinatown

I dag skal du lidt væk fra de gennemtrampede turistgader og opleve det lokale liv i den travle by Ho Chi Minh City (stadig kærligt omtalt som Saigon af lokalbefolkningen). Du skal lære om vietnamesiske og kinesiske samfund, mens du rejser til Cho Lon, en af verdens største og ældste Chinatowns. 

Du har en fantastisk guide med på turen, som fortæller om alt muligt! Guiden møder dig på hotellet, og så begiver I jer afsted mod det ikoniske Binh Tay-marked, som er berømt for sine mange madboder og storslået kinesisk-fransk arkitektur. Her vil du opleve og lære om hverdagslivet for frugt- og grøntsagssælgere, før du stopper og får et glas traditionel Café Sua Da (vietnamesisk iskaffe). Du har også mulighed for at prøve nogle af Vietnams eksotiske frugter. 

Bagefter hopper du på en rickshaw og får vind i håret gennem distriktets kaotiske baggader, hvor alt fra motorreservedele til religiøse genstande sælges i hektisk fart! Du hopper af cyklen ved den historiske Cha Tam-kirke, hvor præsidenten for det tidligere Sydvietnam, Ngo Dinh Diem, blev arresteret under kuppet i 1963, og du hører om byens turbulente fortid. Du fortsætter turen gennem de ældste gader i Cho Lon. Du kan besøge en traditionel kinesisk medicinbutik og se, hvordan man laver urtete. 

Så fortsætter du til Thien Hau Pagoda, en af de ældste historiske kinesiske pagoder bygget af en gruppe kinesiske immigranter omkring 1760 og dedikeret til gudinden Thien Hau. Dagen afsluttes på bedste vis i Cho Lon med en frokost på en lokal vietnamesisk restaurant, hvor du kan nyde specialiteter fra Ho Chi Minh City og Mekongdeltaet.

Billeder

1 ud af 2
Rundrejse til Vietnam - Trafik i Hanoi
1 ud af 2
Thien Hau Temple