Vietnam

Byrundtur i Hoi An

Gå tilbage

Byrundtur i Hoi An

I eftermiddag tager du turen til Hoi An, en tidligere handelshavn, der tog imod kinesiske, hollandske, franske, japanske, portugisiske og arabiske købmænd mellem det 16. og 18. århundrede. Du finder hurtigt ud af hvorfor Hoi An er berømt for sin arkitektur, men byen er også kendt for deres silke, ekspertskræddere, lækre nudler og skaldyr. Byens afslappede stemning og gågader gør det til en fornøjelse at gå rundt og opdage nye ting. 

På turen med din egen private guide stopper du ved flere berømte vartegn. Det første er templet Chua Ong-pagoden, bygget i 1653 til ære for den kinesiske general Quan Cong, der af mange tilbedes som et symbol på loyalitet og retfærdighed.

Derefter skal du ind i Phuc Kien Assembly Hall for at se Jinshang-templet, som er dedikeret til havets gudinde og sømændenes beskytter. Derfra har du en kort gåtur til Tan Ky House, og endelig skal du slentre over den ofte fotograferede overdækkede bro fra det 17. århundrede bygget af japanske håndværkere. Den smukt byggede bro fungerer også som et tempel og er et vigtigt vartegn for Hoi An. Afslut din eftermiddag med en sejltur langs Thu Bon-floden.

Billeder

1 ud af 3
Frugtsælger i Hoi An
1 ud af 3
Chinese Assembly Hall
1 ud af 3
Den japanske bro